Kattegat & Limfjord

Kattegat

Kattegat er et stort og friskt farvandsområde nord for Sjælland. Så længe, man holder sig i nogenlunde læ for vestenvinden, kan det være forholdsvis roligt at sejle i Kattegat, men skal I på tværs, - eller ligefrem nordpå til Anholt eller Læsø, kan søerne nå at rulle sig store – her er det en god ide at sejle afsted på en rimelig rolig vejrmelding. Nordpå ligger Limfjorden, fjorden, der går tværs igennem Jylland ud til Vesterhavet. Her er mere end 40 havne, masser af øer, bugter, ankerpladser og den skønneste natur.

Pa Jyllandssiden af Kattegat ligger Østjyllands dybe stille fjorde. Horsens, Vejle, Juelsminde og Mariager, de er grønne, frodige og med god læ for vestenvinden. De har alle attraktive havne, og der er meget at se og gøre, nar I kommer i land. Naturen er smuk og frodig her er gode muligheder for vandre- og cykelture. De beskyttede fjorde har været brugt som sikre havne i arhundreder, sa fjordhavnene har alle en lang og spændende historie, der stadig kan ses, nar I tager en byvandring eller besøger museerne. Byerne er vokset ud fra havnen byer og havne hænger sammen og gør havnemiljøerne bade spændende og attraktive med gallerier, aktiviteter og events.

Øerne i Kattegat

Der er mange øer at besøge i Kattegat. De er meget forskellige, men alle er et besøg værd. Sydligst ligger Samsø, Endelave og Tunø. Samsø er en af landets store øer, et velfungerende samfund med flere byer og havne, et veludviklet turisterhverv og et væld af turister. Øens havne er sjove og spændende at besøge, her er mange aktiviteter og der er tæt til alting” – bare hop pa cyklen og tag ud i den grønne natur, stop ved gardbutikkerne, nyd de sma byer, og kom hjem og lav aftensmaden af friske varer købt langs vejen. Tunø er Samsøs lillebror’ – en lille men driftig ø, her er festival hver sommer, i ar ligger den fra 17. til 20. juli. Men hele sommeren er her masser af aktiviteter og musikarrangementer, en driftig købmand og masser af spisesteder. Naturen er flot og cykelture og vandrestier er mange. Endelave er en lilleput-ø med 120 beboere. Her star tiden næsten stille. Naturen er overvældende smuk og uberørt, her er købmand, et par spisesteder, gode cykelruter og ro i særklasse. Langt langt ude i Kattegat ligger naturperlen Anholt den er helt sikkert turen værd. Naturen er helt speciel med blandt andet ørkenen, der har en helt særlig fauna. Havet og blæsten er frisk, og indbyder til cykel- og vandreture. Helt herude pa havet er der masser af aktiviteter, musik, optræden og en usædvanlig god stemning, med en vis uhøjtidelig tilgang til livet. Sæt god tid af, nar først I er sejlet derud, har I formentlig ikke lyst til at sejle hjem igen.

Vindmøller

Havvindmøller skyder op flere steder i Kattegat, bade ved Samsø og ved Anholt er der store parker, hvis I er i tvivl om sejladsreglerne, sa se her: Som udgangspunkt ma man gerne sejle imellem havvindmøller i danske farvande. Det har den danske Søfartsstyrelse besluttet i modsætning til myndighederne i blandt andet England og Tyskland, hvor sejlads imellem havvindmøller er forbudt. Det er sa at sige pa eget ansvar at sejle imellem møllerne, man skal holde fornuftig afstand og bruge sin sunde fornuft ligesom nar man passerer et bundfast fyr. Generelt er der omkring 600 meter nogle steder lidt mere, andre steder lidt mindre fra mølle til mølle, sa der er masser af plads. Der imod er det forbudt at sejle hen til møllerne, det er forbudt at fortøje til dem, og det er naturligvis ogsa forbudt at ga op pa møllerne. Skulle uheldet være ude, sa en bad driver tæt ind til en mølle, eller skulle I komme ud for havari, hvor I er nødsaget til at fortøje til en havvindmølle, er det rart at vide, hvordan møllerne ser ud under havoverfladen. Og der er generelt ingen fare for at støde pa noget, oplyses det fra DONG Energy, der er bygherrer pa de fleste af de danske havvindmølleparker. Havvindmøllernes tarn fortsætter sa at sige lige nedunder havoverfladen. Nogle mølletarne er simpelthen slaet ned i bunden, de er beskyttet af en sakaldt stenpude pa havbunden, men der er ikke fare for at ramme pa den. Andre havvindmøller star i et fundament - en sænkekasse. Det er tilfældet ved Rødsand og ved Nysted, hvor vanddybden ikke er sa stor; men med en dybgang pa under fire meter er der ingen umiddelbar fare for at ramme fundamentet.

Limfjorden

Limfjorden er pa den ene side et beskyttet farvand pa den anden side er det et omrade, hvor det hurtigt kan blæse op, og bade vind og sø kan være temmelig kraftig. Her er mere end 40 havne, foruden fjorde og vige, sunde og bredninger, lige meget hvor, I befinder jer, er der smukke grønne kyster, øer, broer og byer at kigge pa. De sma færger sejler pendulfart frem og tilbage, og man skal igennem eller under de mange broer; en ekstra spændende dimension i sejladsen. Husk at tjekke abningstider og regler for broerne generelt abner de, nar man nærmer sig med det bla- og hvidternede signalflag N sat pa halv fortop men læs reglerne for hver bro. Jernbanebroen i Aalborg har særlige abningstider. Man kan sige, at Limfjorden er delt i to den ene er den traditionelle fjord fra Hals til Løgstør, som minder om de andre østjyske fjorde som f.eks. Mariager Fjord. Men efter Løgstør er farvandsomradet ikke længere en fjord, men maske nærmere et øhav med et væld af smaøer. Muslinger er et must pa Limfjorden I møder formentlig kutterne, der slæber muslingeskraberen hen over bunden. Nar posen er fuld, hales den indenbords og tømmes ud pa dækket. I flere af havnene og maske ogsa til søs er det muligt at købe eller bytte sig til en spand friske muslinger. De skal helst sta i saltvand til næste dag sa renser de sig selv. Kog dem i hvidvin og fløde, og nyd dem med friskbagt brød.

Der er mange gode ankerpladser i Limfjorden, det er en god ide at have godt ankergrej med og ogsa at have afprøvet det sa I kann ligge til ankers en stille nat i en øde bugt.

SEJLADS

Viger motor for sejl

Når et 250 meter langt tankskib kommer sejlende fuldt lastet ned igennem rute T, kan det nemt være lastet med 100.000 tons råolie og have en dybgang på 13 – 17 meter. Det kan have svært ved at afvige fra sin sejlretning – og hvis det sejler uden for den afmærkede rute, går det ganske enkelt på grund. Som lystsejler er det godt sømandsskab, at de store skibe aldrig skal gå af vejen for dig.

LIMFJORDEN

Limfjordsbroen

  1. maj - 30. september kl. 05:00 – 21:00
  2. oktober - 30. april kl. 06:00 - 19:00

Broen åbnes for fælles gennemsejling en gang i timen (klokken hel) inden for ovenstående tidsrum, med undtagelse af nogle tidsrum mandag, onsdag og torsdag. På den østlige og vestlige side af den sydlige klappille er placeret en tavle, som viser tidspunktet for den næste broåbning. Gennemsejling uden for åbningstid kan i åbningstiden aftales med brovagten på VHF, kanal 16 eller på telefon 98 12 00 35 senest 1 time før ønsket passage.

Jernbanebroen

  1. maj - 30. september kl. 05:00 - 21:00
  2. oktober - 30. april kl. 06:00 - 19:00

Skibe på under 30 m kan passere, når brovagten finder dette forsvarligt under hensyntagen til togdriften. Skibe under 30 m, der ønsker broåbning, kan kontakte brovagten på VHF kanal 16, (telefon 82 14 02 61 eller 98 12 52 29) eller tilkendegive dette ved, i en afstand af mindst 600 m fra broen, at afgive signal. (Se Danske Havnelods)