Hjem fra Verdenshavene

Efter 32 år på verdenshavene gik 54-årige skipper Christian Ørndrup i land. „Jeg har været overalt undtagen Antarktis. Men de sidste år begyndte jeg at drømme om at skifte job, for motivationen for at stå til søs var begyndt at dale.« Og så - for knapt syv år siden, fik han to nye hjemmehavne i kikkerten: Marstal og Ærøskøbing.

Det traf sig så heldigt, at stillingen lige var på Ærø, hvor Christian mange år tidligere tog sin skipper­uddannelse på Marstal Navigati­onsskole. ”På en eller anden måde var jeg, trods mine mange rejser rundt i verden, blevet hæn­gende ved Ærø. Det blev lidt fra den ene ø til den anden, for jeg kommer faktisk fra Bornholm,” siger han med et grin.

Forudsigelig rutine

I dag er hans hverdag det diametralt modsatte end tiden på skibene - mere forudsigelig. Når man er på havet, er der altid et eventyr under opsejling; der sker altid uforudsete ting, når man mindst venter det. For eksempel som på Christians rejse fra Assens til Halifax.

”Det startede i januar. Vi lå midt i Atlanterhavet, cirka halvvejs ude, og så gik motoren i stykker, og skibet kunne kun gå to knob. Vi havde spist næsten alle vores forsyninger, så da vi endelig kom til Halifax den 1. marts, var der ikke meget tilbage. Det første vi gjorde, da vi gik i land, var at styrte ind på en pub for endelig at få noget ordentligt at spise, og drikke en øl igen.”

På den måde blev en to-ugers rutineoverfart til 42 dage til søs. Det er noget anderledes i dag, hvor det ikke tager Christian mere end 15 minut­ter at køre fra Marstal til Ærøskøbing for at orga­nisere “sine havne” og forberede alt til sæsonen. Og der er meget arbejde og spændende projek­ter at gå i krig med på de to havne.

Om flydebroer, havnemoler og kogehuse

I Marstal skal alle broer og moler i havnen eksempelvis fornyes og erstattes med flyde­broer. Der vil i fremtiden kun være en enkelt fast træbro Idéen udspringer til dels af klimaforan­dringerne, og de 18.157 gæstesejlere, der i 2021 besøgte Marstal, vil også i denne sæson finde et trygt og godt sted til deres både, og kunne nyde Marstals maritime traditioner og byens lange historie.

Marstals skibe har sejlet på de syv have i århund­reder, og Navigationsskolen har i over hundrede år uddannet navigatører til den danske han­delsflåde. Den lange havnemole med kalkovnen, der beskytter havnen mod østenvinden, er i øvrigt bygget i trods mod myndighederne af byens søfolk mellem 1825 og 1841, og senere udvidet flere gange.

Midt på Ærøs nordkyst ligger Ærøskøbing med sine 1600- og 1700-talshuse og velkendte bro­stensbelagte gader. Den gamle havn er blevet udvidet til at omfatte en moderne lystbådehavn, men det gamle kogehus er efterladt intakt. Da man i tidligere tider havde stor respekt for ild, og fordi en lov fra 1787 forbød brug af åben ild ombord på træskibe, blev der bygget såkaldte kogehuse på havnene. Kogehuset mistede sin oprindelige funktion omkring 1860. Herefter brugte fiskerne huset til at tjære deres garn. Omkring 1850 fik huset en gavl, hvor et lille havne- og lodslys blev tændt for at lede skibe sikkert ind i havnen. I dag er kogehuset kommet tilbage til sit oprindelige formål, og fungerer nu som grillhus for sejlere.

Ærøskøbing havde i 2021 13.605 besøgende gæstesejlere, og her vil anløbsbroerne helt sik­kert også blive fornyet, når projektet i Marstal står færdigt. Det mener i hvert fald Christian, der for nylig købte nye hjertestartere for at gøre „sine havne“ endnu mere sikre. Han sigter nem­lig mod, at både Marstal og Ærøskøbing kan få deres certificeringer som Sikker Havn i 2022, hvis det overhovedet er muligt.

Projekt Sikker Havn

Målet med projekt Sikker Havn er at forbedre sikkerheden i danske lystbådehavne. Havne kan opnå Sikker Havn-certificering ved at følge en række anbefalinger – for eksempel at træffe foranstaltninger, der forebygger ulykker på hav­nen. Og at sikre, at hvis der sker noget, så redder hurtig handling liv.

At en lystbådehavn er Sikker Havn-certificeret betyder, at havnen har tilstrækkeligt rednings-og sikkerhedsudstyr til en hurtig akutindsats i tilfælde af uheld. Derudover skal der være tilgængelig information for havnens gæster om brugen af udstyret, og der udarbejdes en vedli­geholdelsesplan.

Selvfølgelig er de danske lystbådehavne allerede sikre i dag, men en certificering som denne væk­ker opmærksomhed og giver endnu mere sik­kerhed. Certificeringen som Sikker Havn gælder i en periode på tre år, hvorefter havnen igen skal kunne dokumentere sin sikkerhedsstandard. Se også side 30

Styrmand med et hjerte

Christian trækker i trådene, sørger for at det hele kører som det skal, og er klar til start på forsæsonen, så turister kan blive mødt af en fantastisk havnestemning.

”Det var ikke så nemt under Corona, for med­arbejderne skulle sendes hjem og alt gik i stå. Sæsonen kunne kun starte med en forsinkelse.“

I 2022 håber Christian dog, at sæsonen kan starte normalt og derfor er forberedelserne i fuld gang i begge havne.

”Jeg er altid glad for at møde de mange forskel­lige mennesker, som i det daglige interesserer sig for driften og udviklingen af havnene. Jeg er også meget tilfreds med mangfoldigheden i mit arbejde. Men papirarbejde og administrative opgaver er en stor del, og der var bestemt et tidspunkt, hvor jeg skulle lære at operere i det politiske system.”

Og hvad så nu?

Christian er glad for sit arbejde, og man kan godt mærke, at han kan lide at være der for sine havne, så der er ikke meget tid til at have hobbyer. Han opgav at sejle for år tilbage, og får heller ikke spillet så meget golf som før. Nu og da mødes han med venner, der ligesom ham, plejede at sejle på de syv verdenshave - og det føles rigtig godt.