Børn ombord er en gave

At sejle med sine børn og børnebørn giver sej¬lerlivet et ekstra løft. De unge gaster vil gerne være med og tage ved lære af de stolte foræld¬re/bedsteforældre. Lidt god adspredelse, tålmodighed og nogle småjobs til de unge sej¬lere er ofte opskriften på en vellykket sejler¬ferie med børn og bør¬nebørn. Og så skal der selvfølgelig være fokus på sikkerheden.

kinderanboard header

Børn vil gerne lære, og det kan de erfarne voksne bruge til at give gode råd og tips – og ikke mindst glæden ved at sejle – videre til de små. Husk blot at tage hensyn til børnenes alder, lyst og evner.

Ruten lægges

Allerede under sejlturens forberedelse er det en god ide at tænke børnene ind. De lange stræk, hvor der ikke rigtigt sker noget, eller hvor gøremålene er beskedne, lægger fokus over på anden underhold­ning end det sejladsmæssige. På korte strækninger kan børnene bedre aktiveres, og der er som regel altid andre både eller landkendinger at betragte og snakke om.

Spil og farveblyanter

Børn fra 2-7 år vil ofte gerne være beskæf­tiget under sejladsen. Så hvis du gerne vil slippe for at høre det evindelige spørgs­mål: ”Hvornår er vi der?”, så gælder det om være godt forsynet med spil, farveblyanter, modellervoks og andre ting, som kan opta­ge et ungt gemyt. Sørg eventuelt for, at der kan være flere med i aktiviteterne, så også det sociale kommer med i billedet.

Når børnene bliver en smule ældre, kan de snildt aktiveres ved at lege små lege, hvor omgivelserne inddrages. ”Hvem ser først en ….?” er altid god. Varianten ”Hvem ser flest…?” på tid, er også god fornøjelse. Og er man rigtig avanceret, så kan man kigge efter bådtyper, sømærker eller andre maritime emner.

IMG 7187 web

Giv dem småjobs og ansvar

Fra 7års-alderen kan børnene sagtens være med til at udføre småjobs under sejlturen. De vil gerne have med tovværk at gøre, så at lære at slå et godt pælestik er lige sagen. De kan også sagtens være med til små rutinemæssige vedligehol­delsesjob sammen med en sagkyndig vok­sen. Og de vil gerne være ”co-pilots”, når båden forlader havnen. Hvis du gennem­går tjeklisten for afsejling med de unge

gaster, så vil de i løbet af kort tid blive fuldbe­farne sejlere. Men pålæg ikke børnene opgaver og ansvar, de ikke har mulighed for at honorere uden behørig instruktion og supervision.

Teenagere ombord

Når børnene bliver teenagere, kan de snildt klare de lange sejlture, fordi de kan inddrages i arbejdet med at sejle (navigation, trimning, styring mv.), og fordi de bedre kan underholde sig selv. Der er forskel på teenagere på sejltur og på værelset derhjemme. Endnu engang har du chancen for som forældre eller bedsteforældre at give din viden fra dig undervejs. Inddrag teen­agesejleren i de ufarlige udfordringer, lad dem mærke saltvandet og vinden. Del også gerne baggrunden for dine beslutninger, som skipper. Og nyd så, når de unge fortæller deres sejlerop­levelser videre til kammerater eller familie.

Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Selv den mest spændende sejltur kan blive træls. Har I en gummibåd ombord, så har I også medbragt timers underholdning og selv­stændig udforskning af sejlerlivet med jer. Her er det selvfølgelig ikke nødvendigt at nævne, at sikkerheden skal være i fokus, og at al den selvstændige aktivitet skal foregå med de for­nødne instruktioner og supervision – det ved alle sejlere.

Reglerne skal følges

Der er regler ombord på en båd. Og de regler skal respekteres, også selv om det måske umid­delbart kolliderer med opfattelsen af ”en hygge­lig familiesejlads”, hvor vi ikke skal være strenge og grænsesættende. Det handler om sikkerhed for alle ombord. Først når der er maksimal sik­kerhed og tillid, så kan ferien til søs nydes af alle.

Sømandsbog for letmatroser

Leg dig til viden. Vil du vide mere om livet til søs og om regler og ord, vi bruger, når vi sejler. Hvad er en landkrabbe? Hvordan binder jeg et knob? Hvad hedder de forskellige ting på båden? Hvilke regler er der, når du sejler, eller når du ligger i havn?

Nogle af svarene kan du finde i bogen. Der vil du også finde sjove opgaver og tegninger, du selv kan farvelægge. Brug din fantasi og lav dine egne konkurren­cer. Så bliver sejlturen sjov. Rigtig god fornøjelse med bogen.

Du kan downloade bogen på Danske Tursejleres shop eller scanne QR-koden.

qr code Somandsbog web


Weitere interessante Artikel


zurück zur Übersicht