Blå Oplevelser for alle

Danmarks kyster og fjorde er en skatkiste fuld af oplevelser. Her er en masse at se på - og en masse at være med i og en masse at få for­stand af. Uanset om du fisker eller er på fugle­kig. Om du snorkler, surfer eller sejler, så invite­rer vores kyster simpelthen til Blå Oplevelser.

snorkeldykkere i smalandsfarvandet web

Blå Oplevelser er et projekt, som Danske Tur­sejlere står bag. Sammen med andre organisa­tioner, der er aktive i vores natur, samler vi de bedste Blå Oplevelser som inspiration til din næste aktive tur ved de smukke danske kyster og fjorde.

Vi har samlet mange af de store friluftsop­levelser ét sted: på blaaoplevelser.dk. Er du på jagt efter et godt fiskested, og ønsker at vide mere om egnens natur og historier? Så finder du det her. Lægger du som sejler til ved en Turbøje, og vil kende mere til livet under vandoverfladen, ja – så er det også på blaaop­levelser.dk, du kan starte. Det samme gælder, hvis du vil prøve en spændende vandre- eller kajakrute, besøge et fuglereservat eller en kul­turhistorisk lokalitet.

Kalvehave Havn COLOURB web

Mon IMG 0228 web

Klik ind på blaaoplevelser.dk

Søger du inspiration til et bestemt geografisk område, så kan du på Det blå Oplevelseskort se, om oplysningerne er tilgængelige. De små iko­ner vil skifte farve fra lyseblåt til mørkeblåt, når området er dokumenteret i tekst, video og bil­leder. Men du går aldrig forgæves, selv om dit yndlingsområde ikke er kommet på landkortet endnu. Der er masser af oplysende indhold og mange generelle informationer om dyr og natur samt spændende fortællinger, som kan gøre turen i det blå til en interessant aktivitet.

Blaaoplevelser.dk er spækket med spændende film om fisk og andre havdyr. Og du kan få instruktion i at snorkeldykke, så du fra stranden eller fra båden kan komme helt tæt på og opleve den spændende verden under havover­fladen.

På land og i vand

Danmark er et ø-rige, og Blå Oplevelser tager dig også med på interessante ture til mange af vores smukke ø-perler. Her vrimler det også med gode historier og unikke kulturer, som nok er værd at se nærmere på.

Kom forbi Blå Oplevelsers hjemmeside og få de bedste tips til gode ture, aktiviteter og oplevel­ser i det fri. Det kan være ved snorkling på et stenrev, hvor man kan fange fisk eller nye ind­tryk fra de kystnære områder. Se de mange film, billeder og fortællinger om naturen og kultu­ren, havmiljøet – floraen og faunaen i udvalgte områder ved de danske kyster og fjorde.

Blå Oplevelser er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere.

Med Blå Oplevelser i Stege Bugt

Stege Bugt er et ret unikt område, som har mange Blå Oplevelser at byde på, uanset om du sejler, ror i kajak, dykker, snorkler eller bare nyder at være i naturen.

Farvandet ved Møn er præget af lavt vand og mange små øer og holme. Det kan være lidt besværligt at navigere i, men det skaber et rigt dyreliv. Her er mange vådområder med rørskov, der tiltrækker en masse fugle. Og så er der selvfølgelig Møns Klint på den anden side, som er skabt ved, at havbunden er presset op over overfladen af naturens vilde og forhistoriske kræfter. Her er noget af det, du kan se på en tur på vandet i Stege Bugt.

Lindholm

Lindholm er en lille ø, som i mange årtier har været brugt som forskningscenter. Her blev forsket i alvorlige dyresygdomme, som fx mund- og klovsyge, hundegalskab og svinepest. Nu er her kun en masse sæler og fugle på øens sydlige tange.

Nyord

Øen Nyord er primært kendt for to ting; den lille by, hvor man får fornemmelsen af at være trådt ind i ’de bilfri gamle dage’. Og så er øen en af landets bedste fuglelokaliteter. Her kom­mer fugleinteresserede fra nær og fjern for at iagttage de mange vadefugle, og andefugle, der yngler og raster her.

Nogle af de fugle man kan opleve i stort antal er viber, rødben, klyder, strandskader, hjejler, forskellige gæs og rovfugle. Nogle samles i hundredvis, når de er på træk, og det er et imponerende syn. Nord for Nyord er der mange, store sandbanker, som tiltrækker sæler i stort antal. De opleves bedst fra kajak, hvor man lydløst kan observere de til tider nysgerrige sæler, der nogle gange kommer helt tæt på.

Kalvehave

Ved Kalvehave ligger nogle af Danske Tursej­leres turbøjer. Det er et skønt område at ligge for svaj i. Ved siden af havnen er der etableret en undervandssti på lavt vand. Det er et rigtigt godt sted at starte, hvis man gerne vil lære at snorkle og komme tæt på små fisk, krabber og søstjerner.

Stege Nor og havnen

Stege Nor er et fantastisk sted at sejle i kajak eller på SUP. Det er beskyttet mod vind og vejr, og der er masser af dyre- og fugleliv. I juli samles nogle af landets største flokke af knopsvaner for at fælde deres svingfjer. De kan ikke flyve i næsten en måned og befinder sig trygt og godt i Noret, hvor de kan nå maden på den lave bund.

Men noget af det mest spændende foregår faktisk i Stege Havn. Her mødes det ferske vand fra Stege Nor med saltvandet fra bugten. Det betyder at man kan opleve ferskvandsfisk som aborrer og gedder side om side med saltvands­fisk som kutlinger, torsk og fladfisk.

Nyord Fiskegarn web IMG 5749 web
IMG 6363 web IMG 6518 web

Når båden glider let gennem vandet, og vind og vejr er med os, så er livet til søs noget ganske særligt.

Danske Tursejlere arbejder målrettet for at sikre fritidssejlerne de bedste muligheder for at dyrke fritidsinteressen på vandet. Det udmønter sig i en række attraktive medlemstilbud, som er med til at give sejladsen en ekstra oplevelse og en ekstra værdi.

Fællesskab – sommertogter

Hvert år sender Danske Tursejlere et antal Som­mertogter rundt i de danske eller til vores nær­meste naboers farvande. Undervejs er der fælles arrangementer og udflugter til attraktioner og seværdigheder. Fællesspisning og underholdning skorter det heller ikke på. Togterne er velegnet for sejlere, der gerne vil opleve nye destinationer, men som gerne vil have følgeskab. Det giver også både sikkerhed og tryghed at sejle flere sammen. Alle turene er tilrettelagt, så deltagerne har mulighed for at være med i fællesarrangementer efter behov.

Turbøjerne

På mange skønne og kystnære lokationer finder man Danske Tursejleres gule Turbøjer. Alle sejlere – også udenlandske gæster – kan frit benytte disse små ”havets shelters”, til en pause, hvor frokosten indtages og fordøjes, eller natten tilbringes. Hvor fiskestangen kan findes frem, eller vandhundene kan få deres lyst styret. Mange sejlere kan lide at ligge for svaj ved Turbøjerne, som tilbyder et ophold, hvor roen kan falde på, mens naturens herligheder suges ind.

Sikkerhed til søs

Når vi er i havnen eller på havet, så skal sikkerheden altid være med som gast. Derfor gør Danske Tursejlere en stor indsats for at forebygge uheld og ulykker blandt sejlerne. Det gælder i forhold til at højne uddannelsesniveauet hos sejlerne, men også i forhold til at skærpe relevant lovgivning. Danske Tursejlere har i en række småvideoer sat fokus søsikkerhed og korrekt brug af sikkerheds­udstyr. De kan alle ses på dansketursejlere.dk.


Weitere interessante Artikel


Kan du bruge havnens redningsudstyr?

zurück zur Übersicht