Norddeich

For at holde ferie i Norden skal danskerne slet ikke nordpå – tværtimod, den tyske by Norden ligger syd for grænsen og er den ældste by i regionen Østfrisland (Ostfriesland). Seværdig er markedspladsen, Ludgerikirken, Schöninghsche Huset og det historiske rådhus med det østfrisiske temuseum og og folkemuseet (Museum für Volkskunde). Nordens mest kendte bydel er nok Norddeich. Stedet er kendt for stranden, men den har langt mere at byde på, både til de små og de store gæster. I det spektakulære badeland Ocean Wave bader man i original havvand og mens børnene fornøjer sig på den 105 meter lange rutsjebane, kan de voksne slappe af i det dejlige sauna-landskab. Spættede sæler og deres unger kan man se på sælstationen i nationalpark huset (Seehundestation), hvor også hvalmuseet (Waloseum) befinder sig. Fra havnen kan man direkte sejle med på turer til sælbankerne, eller til øerne Norderney og Juist. Livemusik og outdoorfilm oplever man til ”Open Air am Meer” fra den 15. til den 18. juli 2019. Fra 1. til 4. august kommer vikingerne til Norddeich.