Avernakø

Der er feriestemning pa Avernakø. Tiden star ligesom stille, livet foregar i langsomt tempo, alle har tid til at hilse og sludre. Øen har en langstrakt form med 19 km strandlinje, her er gode badestrande og fiskevande og et rigt fugleliv. Ved vandhullerne kan I være heldige at høre den sjældne klokkefrøs sang: guuu-guuu. Avernakø har bevaret traditionen med majtræ og majstang, det kan ses i Avernak og Munke. I finder ogsa flere gode badestrande pa Avernakø ved Nakke Odde og Munke Strand. Oprindeligt bestod Avernakø af to selvstændige øer - Korshavn & Avernak. Men i 1937 blev de to øer forbundet med en dæmning. Hop pa cyklerne eller spænd vandrerstøvlerne, tag rundt pa øen, det er ren idyl. Her er gadekær, sortbrogede køer pa markerne og flere sma vejboder med friske grøntsager. Turen over den 700 meter lange dæmning er et absolut must. Købmanden er helt klart centrum for øen, her sælges alt, hvad man skal bruge i dagligdagen, inkl. bake off, sa det er muligt at bestille morgenbrød til næste morgen. Tip: Færge til Faaborg tager 50 minutter. Husk, det er muligt at leje cykler. Der sælges spændende gedeprodukter fra øens gedefarm.