Augustenborg

Augustenborg er en hyggelig havneby, kendt for Augustenborg Slot, der er et af de flotteste barokslotte i Danmark, og som i dag huser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. I parken kan du sidde under det samme lindetræ som H. C. Andersen sad i skyggen af, da han i sin tid besøgte slottet. Måske var det her, han blev inspireret til et af sine mange eventyr. I slotsparken afholdes der i løbet af sommeren diverse koncerter. Augustenborg Slotskirke er et velbevaret eksempel på et fyrstekapel. Det smukke mar­morgulv, stukdekorationer og forgyldte træudskæringer vidner om fortidens rigdom. Absolut et besøg værd. På Minimuseet kan man få indblik i hertugfamiliens historie. Ved slottet ligger Dan­marks største skulpturpark, Augustiana. I Palæet er der kunstud­stilling, og parken ligger direkte ned til fjorden, så tag badetøjet med og hop i vandet ved den lille historiske badeanstalt Badehu­sene. Als er oplagt til cykel- og vandreture. Augustenborgstien er knap 7 km lang og markeret med pæle. Hyppige busforbindelser til Sønderborg by fra havnen – 9 km.