Aabenraa

Købstaden Aabenraa har Danmarks længst sammenhængende gågade med gode shopping- og fine små by-oaser. Året rundt er der kulturarrangementer som livemusik, koncerter med kendte danske og udenlandske navne, teaterforestillinger, udstillinger og revy. Prøv også det sønderjyske kaffebord. Kunstmuseet Brund­lund Slot byder på skiftende udstillinger. Besøg også slottets skyttekælder, arrestbygning og fangehul. I parken kan man nyde skulpturerne, omgivelserne og det gamle slot fra 1500-tallet. Frø­slevlejren er også et besøg værd. Det var fangelejr for det tyske sikkerhedspoliti 1944-45 under den tyske besættelse af Danmark. Her er museum med rundvisninger og foredrag hele året. Vil man en tur på stranden, er Sønderstrand bynær og børnevenlig med bl.a. legeplads og beachvolley. I området er der kyststier med fire ruter af forskellig længde og tema, alle ruterne har udgangspunkt fra Storetorv midt i Aabenraa. Østersøruten byder på smukke cykelruter, som er markeret med det blå cykelruteskilt. TIP: For en anderledes oplevelse, kan man leje skinnecykler og køre en tur på strækningen fra Jernbanegade i Aabenraa til Ulvekule.