Gelting
I den smukke region Østangel (Ostangeln) direkte ved det fredede naturområde Gelting Birk ligger luft- og kneippkurstedet Gelting. Om foråret stråler området i lysende rapsgul, på de grønne marker græsser angeliter kvæg og på den blå horisont hilser det rød-hvide fyrtårn fra Falshoved (Falshöft). Østersøens flade skråning gør at strandene her er velegnet for familier med børn. Markerede vandre- og cykelstier inviterer til opdagelsesture i omegnen. Til de smukkeste slotte i regionen hører Gelting Slot, som er privatejet. Slottet kan kun beundres udefra, men St. Katharinenkirken må man gerne se på inde og ude fra. Det kan altid betale sig at tage en gåtur rundt om Gelting Birk. Det største fredede naturområde i Slesvig-Holsten strækker sig som halvø på knap 800 hektar og er præget af store vandløb. Er man lidt heldig, kan man her få øje på rigtige vilde heste, Konik hestene. Lystbådehavnen Gelting Mole har dejlige pladser til sejl- og motorbåde.