55° 43,7’ N · 12° 35,0’ E

Tuborg Havn

Tilføj til mine favoritter

1Havnekontor 2Bad og toilet 3Grillplads 4Legeplads 5Slæbested 6Kran 7Gæstepladser 8Tankstelle  Affald

Havnen

Velkommen til Tuborg Havn! Tuborg Havn er en privatejet lystbådehavn der ejes af Kongelig Dansk Yachtklub. Havnen er certificeret Blå Flag Havn, Sikker Havn, og Havmiljøvogter-havn – og så er den en af Danmarks bedste og mest moderne lystbådehavne i de eksklusive og moderne omgivelser i Hellerup, og blot 15 minutter fra København city. Nærområdet byder på masser af god mad, wellness og high end shopping. Gå ikke glip af de legendariske isvafler fra Lydolphs Isbar på Hellerup Strandvej. Offentlig transport er i gåafstand, og kan bringe dig til det indre København på få minutter. Havnen har alle faciliteter til et godt ophold. Flotte toilet-og badefaciliteter med vaskeri, olie-og sortvandstømning samt tankanlæg med benzin og diesel (døgnåben). Alle pladser har adgang til drikkevand og landstrøm. Strøm og havneafgift afregnes nemt på Tallykey-standeren ved pladsen. Plads til både helt op til 120 fod med dybdegang op til 5 meter. Havnekontoret er åbent alle hverdage fra 09 til 15 (week­enden fra 09 til 12) i hele sommersæsonen (1. april til 15. november). Havnefoged Peter Gylden og resten af besætningen ser frem til at byde jer velkommen i Tuborg Havn. Find ud af mere på www.tuborghavn.dk eller telefon +45 2013-3787.


Kontakt

By: Hellerup

Telefon: +45 2013 3787
Webside: www.tuborghavn.dk

Udstyr og Service

Generelle informationer