
Havnen
Havnen der ejes af Syddjurs Kommune består af to adskilte bassiner, et bassin med gæstepladser for lystbåde og en lille charmerende Fiskerihavn med typisk havnemiljø. Havnens beliggenhed i særdeles smukke naturomgivelser i Nationalpark Molsbjerge og med en beliggenhed så at sige midt i Ebeltoft by med sine skæve bindingsværkshuse, toppede brosten og blomstrende stokroser gør et besøg i havnen til noget helt særligt. Den gamle købstad byder på mange oplevelser – især bør nævnes det Gamle Rådhus, Farvergården, Fregatten Jylland og Glasmuseet – alt sammen i gåafstand fra havnen.
Anduvning
Vælger man at lægge ind her anbefales det, at man fra SB-mærket, der afmærker N-siden af Sandhagen, styrer 92° rv, indtil man kommer op til SB og BB-mærkerne der afmærker den gravede rende til Trafikhavnen. Denne indsejlingslinie er afmærket med grøn fyrlinie, hvor forfyret står på bastionen midt på dækmolen syd for Fregatten Jylland.
Omgivelsen
Den gamle charmerende fiskerihavn fungerer stadig som fiskerihavn. Fiskerihavnen er anderledes, end det ses de fleste andre steder, idet denne ikke er blevet udbygget til lystbådehavn. Der er her mulighed for at opleve en speciel stemning med fiskekuttere, fiskere, fiskerskure, huse og fiskenet i et hyggeligt miljø. På havnearealerne kan man købe friske og røgede fisk, besøge havnens caféer og restauranter, gå på opdagelse i havnens gallerier og arbejdende glasværksteder, besøge de små specielforretninger eller nyde solnedgangen fra molen.
Trafik og lystbådehavnen består af en betonmole til større skibe op til 45 m’s længde, 10 meters bredde og en dybdegang på 4,5 m. Den vestvendte mole er forbeholdt gæster og har pladser til større både op til 50 fod og 4,5 m’s bredde og med en dybdegang på 3 m. Derudover er der 2 flydebroer mod øst.
Kontakt
By: Ebeltoft
Telefon: +45 20 33 59 87
E-Mail: ebeltofthavn@syddjurs.dk
Udstyr og Service
- 1000 m
- 800 m
- Office
- 500 m
- 100 m
- 50 m
- 500 m
- Free
- 100 m
- 100 m
- 50 m
- 500 m
Generelle informationer
minimale vanddybde: 3 m
maximale vanddybde: 4,5 m
Priser
0-9,9 m | DKK 130,- |
10-12,9 m | DKK 150, |
14-19,9 m | DKK 235,- |
20- m | DKK 275,- |
Charterfartøjer & skoleskibe:
0-19,9 m | DKK 390,- |
20- m | DKK 495,- |