
Havnen
Marinaen er perfekt placeret nær byen Assens og har som nærmeste nabo en campingplads. Derudover findes der også en maritim butik, serviceværksted, et godt spisehus og et søsportscenter med flere maritime klubber. Gæstesejlere kan ligge på alle pladser i marinaen, som har deres skilt på grøn, og der er også store gode pladser inde i bunden af marinaen. Der sælges diesel ved kajkant, og man kan låne 50 l dunke til benzin, som skal hentes 400 m væk. Strandarealerne ved Assens Marina indbyder til badning med rent vand.
Anduvning
Dette er muligt dag og nat uden problemer. Der er et sektorlys på styrbords side, der viser vej til indsejling. Havneindsejlingen er oplyst.
Omgivelser
Udover at nyde stranden ved siden af marinaen, kan man også låne en gratis cykel ved marinakontoret og besøge f.eks. det nærliggende smukke Thorøhuse. Assens Marina er et ideelt udgangspunkt for ture i området. Der findes mindst 23 havne inden for max. 20 sømil. Øerne, Baagø og Årø kan nås på en times tid. Gode ankerpladser og badeforhold finder man ved Thorø, Baagø samt Aborg strand. Marinaen er et dejligt familiested i hyggelige omgivelser, med gode faciliteter såsom krabbebro, grillpladser og blot 5 min. i gåafstand til nærmeste indkøbsmuligheder og 15 min. gang til byens hyggelige gader.
Kontakt
By: Assens
Havnemester: +45 21 69 15 67
Telefon: +45 64 71 35 80
E-Mail: amba@assens-marina.dk
Webside: www.assens-marina.dk
Udstyr og Service
- 1 km
- 600 m
- Office
- 700 m
- 700 m
- 400 m
Generelle informationer
minimale vanddybde: 1,5 m
maximale vanddybde: 3,0 m