54° 7,3′ N    13° 45,6′ E
  • Benzin
  • WLAN Internetopkobling
  • Drikkevand på broerne
  • El på broerne
  • Toilet
  • Brusebad
  • Sauna
  • Møntvaskeri
  • Legeplads
  • Grillplads
  • Læge/Apotek
  • Tømning af kemisk toilet
  • Spildolieopsamling
  • Indkøb
  • Bus
  • Cykeludlejning
  • Elektronikværksted
  • Motorværksted
  • Sejlmager
  • 65 t Kran
  • Grill/Restaurant
  • DTV-Sternbewertung

Priser

  • pr. meter:
    1,80 €
inkl. el, vand, affaldshåndtering og vagttjeneste. Rabat: 7=6 (booking på første dag - ikke refundérbar)

Praktiske oplysninger

Havnen Den 5-stjernede Marina Kröslin er en harmonisk del af et fantastisk sejlsportsområde og tilbyder de besøgende en lang række attraktive muligheder. Her er der – ud over mange moderne faciliteter i forhold til forsyning af bådene – også et toptilbud af dejlige og uforglemmelige sejleroplevelser i land. Her er der 500 liggepladser ved oplyste flydebroer med udriggere, der kan betrædes, en skibstankstation til benzin og diesel, et anlæg til tømning af toiletter, tre kraner fra mastekran til 65 tons powerhoist, en skibsvaskeplads med miljørigtig bortskaffelse af spildolie, batterier og affald og et lejebuksystem med hydraulikvogn. I en opvarmet og to uopvarmede haller til vinteropbevaring samt på udendørs arealer kan man få opbevaret sin båd uden for sæsonen. I det tilknyttede YACHTWERFT KRÖSLIN udføres reparationer af enhver art – bådebyggere og motorservice, rigning og sejlmager samt el- og elektronikarbejder for både lader intet tilbage at ønske. De velholdte sanitære faciliteter med handicaptoilet, vaskecenter, tørrerum, strygeplads og sauna gør et ophold i havnen til en komfortabel oplevelse. Desuden er MARINA KRÖSLIN GmbH certificeret i henhold til ISO 9001 standarden og udmærket med den ”Gule bølge”. Tapasbaren ”Kantappa & vegetaria”, baren ”Hafenkino” og restauranten ”STEGhouse” sørger for gæsternes kulinariske velbefindende. På marinaens område er der mulighed for at overnatte i ferielejligheder, floating houses og husbåde. Anduvning Fra hovedsejlrenden i Peenestrømmen styrer man fra tønden 17KR1 ind i den 5,5 m dybe sejlrende, som er markeret med tønder, til den beskyttede indsølignende naturhavn. Omgivelsen Af andre fritidsaktiviteter er der legeplads, et minigolfanlæg, cykeludlejning og biludlejning samt en grillplads. Desuden lægger de forskellige forretninger, en frisør og et spaområde i wellness- og rekreationsanlægget op til hygge og afslapning. I omegnen er der et veludbygget net af cykelstier, en golfbane, tennis og squash, varmtvandsbassiner og en biograf samt en regelmæssig færgeforbindelse til øen Usedom. MARINA KRÖSLIN er den ideelle udgangshavn for sejlere til ture i Achterwasser, Greifswalder Bodden, rundt om Rügen og Usedom eller til Bornholm og til den svenske kyst. Mere om marinaen og aktuelle arrangementer findes på internetsiden: www.baltic-sea-resort.com.