55° 35,5′ N    12° 41,0′ E
  • 600 Benzin
  • Diesel
  • Free Internetopkobling
  • Blåt flag
  • Drikkevand på broerne
  • El på broerne
  • Automat for havnepenge
  • Toilet
  • Brusebad
  • Møntvaskeri
  • Grillplads
  • 1,1 km Læge/Apotek
  • Tømning af kemisk toilet
  • Spildolieopsamling
  • 300 Indkøb
  • 500 Bank
  • Bus
  • 600 Post
  • Cykeludlejning
  • 250 kg Kran
  • Bedding
  • Grill/Restaurant

Priser

  • 0–9,9 meter: DKK 155
  • 10–14,9 meter: DKK 180
  • 15– meter: DKK 323
  • Vaskeri: DKK 35
  • Strøm pr. KWh : DKK 3

Praktiske oplysninger

Turistkontor ved Lodsmuseet

Dragør havn ligger i forbindelse med Dragør By, som er en hyggelig by med et bredt udvalg af gode spisesteder. I Dragør by og havn oplever man toppede brosten, det gamle fiskermiljø, stråtækte huse og de meget snævre stræder og passager. Der er rige muligheder for naturoplevelser på det nærliggende strand- og engareal. Byen har alle moderne faciliteter samt en meget hyggelig indkøbsgade, der ligger helt nede ved havnen. I det nærliggende center er der gode muligheder for indkøb af dagligvarer.

Dragørs beliggenhed giver også mulighed for udflugter ind til storbyen, med alt hvad det indebærer. Der er offentlige trafikforbindelser til centrum af København med afgang ca. hver 10. minut. Havnen består af den nordligste havn (den Gamle Havn) og Lystbådehavnen, der ligger syd for den Gamle Havn. Imellem de to havne ligger den tidligere Færgehavn, hvor der er en servicekaj (20 meter lang pontonbro) med salg af diesel og anlæg til spildevandstømning. Servicekajen ligger i den nordlige del af den tidligere Færgehavn. Ved tankning kan der kun anvendes anerkendte kreditkort. Servicekajen skal forlades umiddelbart efter tankning/spildevandstømning. I samme havnebassin ligger Dragør Lodsbådsstation,så anløbne fartøjer skal vise hensyn og godt sømandsskab overfor lodsbådenes trafik ud og ind af havnen. Havnen har flere grillpladser til fri afbenyttelse. I lystbådehavnen er der et vaskeri. Der er gratis trådløst WIFI overalt på havnen. Cykler udlejes ved Turistinformationen og ved Havnekontoret.

Havneafgift: Betales i automaten ved havnekontoret, hvor man samtidig køber chipkort til el-standerne, toiletbygningerne og til anvendelse af vaskeri samt slæbestedet. Havnekontorets har i perioden 1/6 til 31/8 åbent alle dage kl. 08.00-10.00 og 16.00-17.30.