Når et 250 meter langt tankskib kommer sejlende fuldt lastet ned igennem rute T, kan det nemt være lastet med 100.000 tons råolie og have en dybgang på 13-17 meter. Det kan have svært ved at afvige fra sin sejlretning – og hvis det sejler uden for den afmærkede rute, går det ganske enkelt på grund. Som lystsejler er det godt sømandsskab, at sørge for, at de store skibe aldrig skal gå af vejen for dig.

Gode råd

Lav en grundig sejladsplanlægning, hvor du nøje planlægger, hvor og hvordan du passerer de store skibes ruter – Rute T, rute H og dybvandsruten (DW).

Skal du passere en af de store ruter, så gør det gerne i et område, hvor ruten er smal. Tjek trafikken i begge retninger – og vær opmærksom på, at skibe-ne kommer hurtigt – ofte med 12-15 knob. Sejl vinkelret over ruten – gerne for motor. 

Det er godt sømandsskab, at lystbåde sejler sådan, at de undgår ’tæt-på’ situationer med handelsskibene, og i øvrigt sejler sådan, at de store skibe aldrig skal vige for dem. Sørg for, at foretage vigemanøvrer klart og tydeligt (50-60 graders kursændring) og i god tid. I god tid er ikke 100-200 m, snarere en 1-2 sømil og gerne mere.

Undgå at krydse ruterne i områder, hvor skibene, der sejler i ruten, skal ændre kurs. 

Ser du en sort cylinder om dagen i handelsskibets mast og tre røde lys oven over hinanden om natten, betyder det, at skibet er hæmmet af sin dybgang. Det betyder, at du under alle omstændigheder har vigepligten. Skibet kan under ingen omstændigheder forlade ruten uden stor fare for at gå på grund.

Anskaf dig evt. en AIS, så kan du se de store skibes kurs og fart og rute. Det gør det meget nemmere at planlægge krydsning af ruterne.

Undgå at følge selve ruten i en sejlbåd. Der er masser af plads og vand udenfor ruten.

Særligt når der er flere store handelsskibe, bliver det meget meget farligt, når lystsejlerne kommer tæt på. Når der er lodser på begge skibe, aftaler vi indbyrdes, hvordan vi passerer hinanden. Men når der samtidig er lystsejlere i ruterne, bliver det ofte mere komplekst.

Man står af og til som lods og tænker, hvorfor lystsejlere, der jo er ferie – ofte med deres familie – vælger at bringe sig selv i fare ved at sejle helt tæt på de store skibe. I denne sammenhæng er de jo i den grad de ’bløde trafikanter’.

Lystsejlerne skal også tænke på, at det ikke er alle de store skibe, der har en dansk lods ombord. Som dansk lods kender jeg farvandet godt, hvorimod en uerfaren 3. styrmand, der sejler igennem danske farvande for første gang, har vanskeligt ved at vurdere disse komplekse episoder, hvor flere handelsskibe og lystfartøjer mødes i ruterne. Det kan blive farligt for lystfartøjerne.

Lods i DanPilot, Gustav Wain Bretton-Meyer

 

Som lystsejler kan du ufatteligt nemt gå over stag/ændre kurs og sejle væk. Et 150.000 tons lastskib kan være flere kilometer om at ændre kurs.

Som lystsejler kan du ufatteligt nemt gå over stag/ændre kurs og sejle væk. Et 150.000 tons lastskib kan være flere kilometer om at ændre kurs.

– Sejlsæsonen er i fuld gang, og vi har en del episoder, der involverer lystfartøjer, som sejler i gennemsejlingsruterne – rute T, rute H og dybvandsruten (DW). Da erhvervsfartøjerne med stor dybgang har en meget begrænset mulighed for at manøvrere i de smalle render, opstår der dagligt episoder der kan ende med ulykker. Det virker, som om mange lystsejlere fejlagtigt tror, at motor viger for sejl også gælder for tung erhvervstrafik. 

DanPilot