Vi sejler i en Granada 32 – to voksne og to små børn. I forhold til vores forrige 29 fods båd, nyder vi især agterkahytten, separat toiletrum, og selvfølgelig den ekstra fart en lidt større båd giver. For os er det luksus ikke at skulle rede op i salonen hver aften, og at kunne komme rundt om hinanden, både i cockpittet og om læ. Vi er egentlig godt tilfredse, selvom vi jo godt kan se, at 40 fods både med kun et modent ægtepar om bord nærmest er normalen.

Sådan er det ikke helt for familien Johansen.

Vi mødte dem i sommer, hvor de holdt 14 dages ferie i deres gamle 27 fods hjemmebyggede fiberbelagte krydsfinerbåd. Små ældre både er der masser af i de danske havne, men det er sjældent, at der er fem personer ombord, plus familiehunden Freja, som der naturligvis også var blevet plads til.

Christina og Ryan har haft båden i mange år, men ikke brugt den meget mens børnene var små. Nu hvor datteren er 15, og sønnen 17 skulle det altså være. I mellemtiden var sønnens skostørrelse vokset til nr. 47 og en kæreste kommet til. Så pludselig skulle der findes plads til fem voksne om bord.

Bådens fire sovepladser rækker jo ikke langt i den sammenhæng. Christina, datteren Cecilie og hunden Freja indtog salonen, kærester-ne Simon og Iben fik forpeaken, hvilket nærmest krævede, at man var nyforelskede, for der var ikke andre muligheder end at ligge tæt og Ryan blev forvist til cockpittet, hvor han måtte overnatte under et hjemmelavet bomtelt. Sidstnævnte kan faktisk lyde meget skønt, sådan at ligge ude i den varme sommernat, og ikke nede den tætpakkede kahyt. Men da sommeren på ingen måde viste sig fra sin mest gavmilde side, bød overnatningerne på rigelige mængder af frisk luft og udluftning i teltet. Sådan en ferietur kræver en oprydningsdisciplin, som de færreste teenagere er i besiddelse af. Hver gang en af dem skulle bruge noget, skulle noget andet flyttes, eller én måtte rejse sig. 

Dagligdags ting som madlavning og opvask kunne for udenforstående ligne et logistisk helvede, med en uendelig flytten rundt og pakken frem og tilbage. Det hele blev dog klaret rutineret og i god stemning, selvom man skulle flytte en sovende teenager, to telefoner, en computer under opladning, og en del vasketøj, for at komme til opvaskebaljen under madrassen i styrbord side.

Desuden betød sommerens halvdårlige vejr flere overligger dage, og dertilhørende ekstra tæt samliv under bomteltet, og om læ. 

Selvom pladsen er trang, blev vi gentagne gange imponeret over, hvad de kunne hive op af stuverummene. De havde både gasgrill, salatbestik, dug til bordet og ikke mindst deres uundværlige sovsevarmer. Gummibåden havde de dog af pladshensyn ladet blive hjemme. Ligesom dieselfyr, trykvand og separat toiletrum også hører større både til.

De kom ikke så langt omkring i de 14 dage, delvist på grund af vejret, men også fordi to teenagepigers manglende lyst til toiletspanden sætter naturlige grænser for hvor lange stræk, man kan sejle ad gangen. Alligevel hyggede de sig, nød sejlturene og havnelivet, og gjorde det endda væsentligt billigere end alle os luksusdyr, i større og mere komfortable både.

Så det kan godt være, at pladsen var trang, men stuve- og hjerterum var der masser af, og havnen genlød ofte af glad latter inde bag bomteltet.