Singlehand sejlads er det hotteste nye i distance-kapsejladser. Silverrudder rundt om Fyn med over 300 deltagende både er den største. Men også Sjælland rundt, og Watski 123 star har singlehand felter. Det sidste nye er en sejlads – solo Danmark rundt – på over 600 sømil. De senere år er det blevet utroligt populært. Måske fordi det er nemmere blot at tilmelde sig selv, i stedet for at sikre sig en hel besætning. Både til selve kapsejladsen, forventningerne i forhold til at træne sammen, men også til transporten til og fra hjemhavnen. Men hvad med tursejlads? Det er jo fantastisk at sejle sammen med sin elskede, sine børn eller gode venner, som man kan dele oplevelser og kølig hvidvin med i solnedgangen efter en god dag på vandet. Hvorfor så sejle alene vil mange sikkert spørge? 

 

Mindfullness og vind i håret

For mit vedkommende fordi jeg nyder det. Jeg kan tillade mig at sejle noget vildere uden børnene. Rebe senere, sejle længere stræk ad gangen, og gå ud i hårdere vejr end når familien er med. Det er lidt som mindfullness, andre betaler dyrt for at lære. Når man er ude på havet, skal man ikke tænke på realkreditlån, regninger eller møder i børnehaven. Man er på afstand af alle hverdagens store og små gøremål, og udelukkende underlagt naturens luner. Det er kun dig, din båd og naturen.   

 

Alle manøvrer skal tænkes igennem

Når man er alene på havet skal alle manøvrer tænkes grundigt igennem før de udføres. Man vinder selvfølgelig ikke just kapsejladser, når man stagvender alene, men med lidt øvelse går det næsten ligeså hurtigt som med gaster. Det er uden tvivl individuelt hvad der skal til for at sejle alene. Nogle både er nemmere at håndtere end andre. Men lidt øvelse gør, at jeg i dag sejler i en overrigget båd med bagstag, hvor det ofte er nødvendigt at rebe storen, uden de store problemer. Dog sætter jeg normalt kun spiler i helt let vind. 

 

Udstyr og sikkerhed

Valg af udstyr er også en smagssag, men selvstyreren er nærmest uundværlig. Både når der skal sættes og bjærges sejl, men også så man kan forlade cockpittet, for at gå på toilet, hente kaffe, snacks osv. Rulleforsejl er også næsten et must, så man slipper for at skulle på fordækket. Men det er jo efterhånden standart på turbåde. Sikkerheden klares med livliner på langs af båden i begge sider. Det gælder frem for alt om ikke at falde i vandet, for selvstyreren vender jo ikke båden og samler en op igen.

 

Havnemanøvrer

Hvordan med de elskede og frygtede havnemanøvrer, når man ikke har en gast på fordækket? En rigtig god ting er indhalerliner, der hjælper gevaldigt på pælepladser. Jeg lærte et trick af en gammel solosejler, der går ud på, at man stopper når pælene er ca. midt på båden. Så sætter man en kort line med karabinhager (jeg bruger liv-linen) i indhalerlinen i luv side, og gør den fast oppe i stævnen. Det gør, at man i ro og mag kan ordne agterfortøjningerne, hvorefter man trækker båden ind til broen, og ordner fortøjningerne foran. Skal jeg ind og ligge langskibs, tager jeg forfortøjningen med ned i cockpittet, uden om vanterne, så jeg kan hoppe i land med begge fortøjninger i hånden på en gang. Det er faktisk ikke så svært. Og man kan jo starte med at øve sig et sted med god plads, så man ikke får lavet nogen buler i andres både.

 

Et nytårsfortsæt?

Selvom jeg elsker selskab af familie og venner, når jeg sejler, er jeg lige så glad for at sejle alene, da det virkelig tester ens egne evner. Jeg er ikke tilhænger af nytårsfortsætter, man alligevel ikke kan holde, men jeg vil nu alligevel love mig selv, at jeg til næste år, vil tilmelde mig en singlehand sejllads. Så der er en god undskyldning for at sejle alene og en god grund til at øve de små finesser udi det at mestre båden alene.