Sejlerne skal kunne den gammeldags navigation i et papirsøkort. Så kan de hurtigt sætte sig ind i instrumen-terne bagefter, lyder det samstemmende fra sejlerskolerne i København og i Svendborg Sejlerskole.

”Pensum til duelighedsbevis for fritidssejlere er relevant og godt stof, og jeg synes ikke, der skal laves noget om. Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i den gammeldags form for navigation, så sejlerne kan læse et søkort, lægge en kurs ud, kender afmærkninger og søvejsregler osv.

Jeg lærer kursisterne om den beholdne kurs og fart, afdrift, sejlet kurs – og om alle de faktorer, der påvirker sejladsen, lyder det fra Niels Poulsen, der ejer og driver Svendborg Sejlerskole på 20. år. Som repræsen-tant for Brancheforeningen af Private Sejlerskoler, har han siddet med i en gruppe, som Søfartsstyrelsen havde sammensat med det formål at inspirere til deres revision af uddannelserne.

Hans holdning til pensum i det oprindelige duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere er helt klar:

”Når kursisterne har lært den grundlæggende, gammeldags navigation, kan de hurtigt sætte sig ind den elektronik, de fleste af dem sætter ombord i deres båd. På Svendborg Sejlerskole har vi to træningsbåde, og der er kun elektronisk søkort om bord i den ene; simpelthen for at holde fokus på grundlæggende navigation.

Men naturligvis er alle de nye elektroniske hjælpemidler og moderne sikkerhedsprocedurer, som vi skal anvende, en del af pensum. De lader sig nemt indgå som en naturlig del af indlæringen til duelighedsprøven, – det behøver ikke at medføre en nyformulering af bekendtgørelsen.

 

Lærer om GPS-fejl

”Det er en del af pensum til duelighedsbeviset, at man skal kunne sætte waypoints ud på en kortplotter – og i den forbindelse lærer jeg kursisterne om de mest almindelige fejl, der opstår, når man navigerer i kortplotteren,” siger Niels Poulsen:

”Den mest almindelige fejl er at sætte waypointet forkert ud. En anden hyppig fejl er at sætte waypointet så langt væk, at kortet bliver zoomet ud, og detaljer som dybdekurver, grunde og farvandsafmærk-ninger forsvinder.”

Niels Poulsen tilføjer, at der er den sjove ting ved waypoints, at de fleste sætter dem fra punkt til punkt/bøje til bøje i de almindelige ruter.

”Det gør de andre sejlere også; så alle sejler i samme spor, inklusive dem på modsat kurs. Det er en stor risiko, når man sejler afsted og har dårligt udsyn bag ved et stort forsejl – så kan man ikke se den store motorsejler, der kommer i præcist samme spor – på modsat kurs.”

 

Københavns Sejlerskole

”Vi underviser ikke ret meget i elektronik, fordi vi mener, at navigation på et søkort med kurslineal, passer og blyant er helt grundlæggende. Strømmen kan jo svigte – og hvad så,” lyder det fra Johnni Bahnsen, der er skoleleder og instruktør på Københavns Sejlerskole. Han tilføjer, at skolen – naturligvis – har elektroniske søkort ombord i bådene:

”Det kan kursisterne lynhurtigt sætte sig ind i. og så snart vi tænder for det, står de alle sammen med hovedet inde i skærmene og glemmer at kigge ud.”

Søkort, passer, kurslineal og blyant er fortsat de vigtigste hjælpemidler, når navigationen skal læres fra bunden på sejlerskolerne. Holdningen er, at kursisterne lynhurtigt kan sætte sig ind i GPS og elektroniske søkort – men at de skal lære den grundlæggende navigation fra bunden.

Søkort, passer, kurslineal og blyant er fortsat de vigtigste hjælpemidler, når navigationen skal læres fra bunden på sejlerskolerne. Holdningen er, at kursisterne lynhurtigt kan sætte sig ind i GPS og elektroniske søkort – men at de skal lære den grundlæggende navigation fra bunden.